ForsideNyhederForstanderens blog
Nye vinde over fodboldlinjen
Del
05-02-2010

I forgårs var jeg til et rigtig positivt møde med ledelsen i 1. divisionsfodboldklubben Thisted FC. Sagen var den, at jeg havde en fornemmelse af, at vores hidtidige samarbejde med FC Midtjylland ikke fungerede helt optimalt. De ydelser, som vi havde kontrakt på blev sværere og sværere at få igennem - og jeg kunne godt tænke mig et samarbejde med en klub, som er mere lokal.

 Derfor tog jeg kontakt til Thisted FC og blev inviteret til et møde, hvor mulighederne for et evt. samarbejde blev drøftet med talentchefen, direktøren, formanden og cheftræneren.

Der var, om man så må sige, mange bolde i luften. Jeg gav udtryk for, hvad vi godt kunne tænke os. Essensen af vores ønsker er, at vi gerne vil samarbejde med en klub, hvor vores ca 40 fodboldspillere får en fornemmelse af at være tæt på klub, trænere og spillere. Den var Thisted FC helt med på.

Ved afslutningen af mødet var vi enige om, at vi gerne vil hinanden og at vi i de kommende måneder skal arbejde henimod en overordnet strategi for samarbejdet og hvad det helt konkret kan komme til at indeholde.

Følgende elementer var på mødet i spil:

  • Træning ved talentchef, cheftræner eller spillere
  • Aftale om muligheder for de største talenter på Søndbjerg, der evt. bliver prikket mhp. at træne med i u-17 eller u-19-trupperne i Thisted
  • Muligheder for at overvære kampe
  • Trøjesponsorater
  • Rundvisning på stadion i Thisted
  • Muligheder for at få en fornemmelse af, hvad det indebærer at spille fodbold på divisionsniveau

Alt i alt kørte jeg mod Søndbjerg med en fantastisk fornemmelse i maven af, at det samarbejde bare bliver godt - gerne for begge parter, men helt sikkert for os på Søndbjerg.

Søndbjerg Efterskole.Aggerholmsvej 4.7790 Thyholm.Tlf.: 97 87 51 15.Fax: 97 87 50 33.Email: soendbjerg@soendbjerg.dk
small icons: http://famfamfam.com . webdesign: http://us-design.dk
Websitet er udviklet til Firefox 2.0 og Internet Explorer 7.0
Besøg US Designs hjemmeside